Cool Fix

Dækker ethvert behov for køling. Vi har produkter til sundhedssektoren og sportsverdenen, samt til distribution af fødevarer, medicin mm.
Sundhed & SportKøling til distribution

Hvorfor vælge Cool Fix?

Uanset hvad dit formål er, så står Cool Fix klar med den ideelle løsning til dig og din virksomhed. Her finder du både køleposer, gelposer, kulde-/varmeposer, vandposer og tøris, der hver især har sine fordele og dermed egner sig til forskellige formål.

Cool Fix køleposer

Vores Cool Fix køleposer er udviklet i 2000/2001 i samarbejde med Århus Universitet og fås i 7 forskellige varianter.

Som noget særligt, indeholder de ikke ammoniumnitrat, der bl.a. er giftigt og sprængfarligt. Desuden skal køleposer med ammoniumnitrat bortskaffes som farligt affald. Det syntes vi ikke harmonerede særlig godt med anvendelse indenfor sundhedssektoren.

Derfor udviklede Cool Fix en kølepose, hvor det aktive indhold er carbamid; et naturligt forekommende stof, som produceres i leveren hos os alle, og bl.a. anvendes i mange hudplejeprodukter.

Da Cool Fix posens indhold er fuldstændig uskadeligt, kan det efter brug blot hældes ud i køkkenvasken og plastfolien bortskaffes som plastaffald.

Coffee Bean

Formpassende

Cool Fix kan dække ethvert behov for køling af forskellige legemsdele. Køleposen fås i 7 forskellige varianter.

Coffee Bean

Grøn

Cool Fix køleposen er et miljørigtigt produkt, som kun indeholder det i kroppen naturligt forekommende stof carbamid og kan bortskaffes som almindeligt affald.

Sikker

Cool Fix køleposen er udviklet og produceret i Danmark og lever op til alle gældende danske sikkerhedskrav.

Køleprodukter til sundhedssektoren

Cool Fix leverer løsninger, der kan bruges til mange slags formål inden for sundhedssektoren.

Vores køleposer er baseret på Cool Fix’ vision om at kunne tilbyde sundhedssektoren et køleprodukt, der dækker samtlige behov for nedkøling af legemsdele. Vi tilbyder forskellige størrelser, der bl.a. kan anvendes til kæbekirurgi, en brækket næse eller forstuvninger af ankel og håndled. Vi har også to varianter af køleposer, som er henvendt til børn; Fixit og Fixine.

Vores kulde-/varmeposer til flergangsbrug kan afhjælpe smerter, inflammation og hævelser ved f.eks. slag og forstuvninger. Kan også anvendes som varmepose.

Behandling af sportsskader

Cool Fix’s engangskøleposer anvendes ved brud- og slagskader, forstuvninger og vridningsskader. De er lette at aktivere og folien har en behagelig blød, silkeagtig overflade.
Køleposerne er gennemtestet med temperaturmålinger og giver den foreskrevne køling på 0 til 4ºC over en lang periode i stedet for hård køling i en kort periode. Da de ikke køler under 0ºC kan de benyttes direkte på huden uden risiko for forfrysninger.

Vores genanvendelige kulde-/varmeposer, kan bruges kolde til at reducere smerter, inflammation og hævelser ved fx sportsskader, slag, forstuvninger o.lign. eller varmes op for at afhjæpe ikke-inflammatoriske smerter som muskelspændinger og kramper.

    Køleprodukter til distribution af varer

    Cool Fix er totalleverandør af køleprodukter til brug under transport af fødevarer, medicin og andre temperaturfølsomme produkter.

    Vandposerne fra Cool Fix er fremstillet med henblik på engangsbrug og er derfor et hygiejnisk valg til køling ved distribution af bl.a. dagligvarer. Vandposerne er miljøvenlige, da de udelukkende består af naturligt postevand i en genanvendelig plastfolie.

    Vores kølende gelposer giver ingen risiko for våde varer og er oplagte til levering af medicin og fødevarer, f.eks. måltidskasser, mad ud af huset og til distribution af friske råvarer. De er produceret i genanvendelige materialer og har en holdbarhed på min. 2 år.

    Tøris er en anden og meget effektiv løsning. Faktisk køler tøris 3,3 gange mere end vandis, selvom det har samme volumen og så danner tøris ikke kondens. Tøris er oplagt hvis du skal transportere frostvarer over en længere distance, holde noget køligt i længere tid, eller hvis du skal køle produkter hurtigt ned.